Om at være ligesom Ole...

Da jeg gik i 9. klasse startede der en ny pige i klassen. Hun hed Anne-Dorthe. Anne Dorthe kom til vores skole vist nok fordi hun var blevet drillet meget på sin gamle skole. Det var nemt at forstå hvorfor. Anne-Dorthe fik klassens allerede eksisterende kiksede pige (Charlotte) til at virke chekket. Når jeg tænker tilbage på det nu, kan jeg egentlig ikke huske hvorfor hun var så kikset som hun var. Måske lugtede hun af frygt.

Jeg gik på en friskole og klassen var ganske lille. Vi var vist 9, med den nye pige. Klassen fungerede godt og vi var nærmest stolte af at vi var den klasse som man kunne regne med og som passede på de mindre elever osv.

Jeg har ikke været slem til at drille mine kammerater i skolen, men en dag drillede jeg Anne-Dorthe.

Jeg kan ikke huske hvad jeg sagde, men det var ikke groft, (Jeg kaldte hende f.eks. ikke "fede ko" og fik hende til at hoppe ud af et vindue). Nej det var nærmere drilleri i :"Naa na na naa na" klassen. Men det virkede vist ganske slemt for Anne-Dorthe. Ihvertfald stoppede mit drilleri brat da hun på et tidspunkt endelig tog til genmæle, og grådkvalt højlydt udbrød: "Du er fuldstændigt ligesom Ole!". Det skal her siges at jeg aldrig før eller siden har hørt om omtalte Ole, men en ting er sikkert: Jeg har ikke lyst til at være ligesom ham.

Det var sidste gang jeg drillede nogen i skolen, og Anne Dorthe havde det, så vidt jeg ved, godt de par år vi gik sammen på friskolen. Men for mig var det et vendepunkt, og jeg har siden den dag betræbt mig på ikke at være ligesom Ole.

Total Viking Power

Som den opmærksomme besøgende har lagt mærke, til har jeg tilføjet et menupunkt der hedder www-links her ovre til venstre.
Her vil jeg følgelig indsætte links til hjemmesider jeg af en eller anden grund gerne vil promovere etc.

Indtil videre har jeg kun fået indsat et link til Total Viking Power hjemmesiden, en fantastisk hjemmeside der fortæller om hvordan det i virkeligheden hænger sammen med de her vikinger.

Ørnen og kragen

"Aldrig spildte ørnen så meget tid, som da han spurgte kragen til råds"
- Nobody i "Dead Man".

Fantastisk citat.

Livet, døden og kampen

Det er ikke endemålet der er interessant, det er kampen for at nå det. Kampen.

Livet er en kamp - kæmp for helvede. Jeg håber, beder til og vil, at jeg dør i kamp. At jeg dør i live. Som kriger. Som troldmand. Som menneske.

At dø en voldelig og pludselig død. At mærke kroppen blive ødelagt og revet fra hinanden. At blive gennemboret af jern mens man ser i øjnene på den der gør det. At være bøddel og offer. Slagter og lam. Kan vi mennesker røre hinanden og verden dybere, mere ægte?

Kød og blod. Sex og vold. Kærlighed og had. Alting og ingenting.

Når vi dør bliver kun een ting ladt tilbage og INTET andet. Hvordan rørte vi de mennesker der var omkring os? Hvor stor var vores kærlighed?

Bill og mig

The Tyger er mit yndlingsdigt.

Ja, jeg ved det, ikke særligt originalt. Og jeg skal læse meget mere poesi, og jeg har så meget til gode. Og jeg kender slet ikke nok digtere.

Men The Tyger er altså mit yndlingsdigt. - For tiden. Jeg identificerer mig med tigeren, og med skaberen. Jeg kan mærke den underliggende næsten subliminære rumlen af altet når jeg læser det. Direkte strøm i ledningen til den store ånd. Oorah!

Fornemmelsen af dyrisk, farlig skønhed og uskyldighed.
Ligesom man finder hos kvinder - hvis man leder og de ikke har gemt det så godt af vejen de har glemt det.

THE TYGER (from Songs Of Experience)
By William Blake

Tyger! Tyger! burning bright
In the forests of the night,
What immortal hand or eye
Could frame thy fearful symmetry?

In what distant deeps or skies
Burnt the fire of thine eyes?
On what wings dare he aspire?
What the hand dare sieze the fire?

And what shoulder, & what art.
Could twist the sinews of thy heart?
And when thy heart began to beat,
What dread hand? & what dread feet?

What the hammer? what the chain?
In what furnace was thy brain?
What the anvil? what dread grasp
Dare its deadly terrors clasp?

When the stars threw down their spears,
And watered heaven with their tears,
Did he smile his work to see?
Did he who made the Lamb make thee?

Tyger! Tyger! burning bright
In the forests of the night,
What immortal hand or eye
Dare frame thy fearful symmetry?
1794

Åndet

Hvis man synes om Erwin Neutzsky-Wulffs forfatterskab hvorfor så ikke også læse hans måske mindre kendte forfatterkollega: Edwin Neubert Wolff som i 1992 på Sphinx forlag udgav "Ånden i glasset" med undertitlen: "En åndshistorisk undersøgelse".

Jeg må indrømme at jeg selv ikke endnu har fået læst dette måske underkendte stykke litteratur.

Minerydning i Eritrea

Jeg søgte lige på mit eget navn på google og fandt dette klip hvor jeg fortæller om miner i Eritrea. - Fik mig til at savne det lidt.

Himmel og Helvede

Engang besøgte jeg Himlen og Helvede på samme tur. Det var meget lærerigt. Indgangene til dem begge ligger på toppen af et højt bjerg og var udformede som gigantiske ørnehoveder af sten.

De ligner hinanden til forveksling indeni. Som dybe skakter med gangbroer langs skaktvæggene. (Ikke ganske ulig fornemmelsen af rum i Zion i Matrix filmene)

Alligevel var der meget stor forskel på de to steder.

I helvede var der mange mennesker. Det virkede som om der var en slags fest. Der var meget larm. Mange mennesker var nøgne og havde samleje. Der var en kvinde der løb fra person til person og sagde: "Knep mig, knep mig". Det virkede desperat. Mange grinede højt og nogen råbte bare.
Jeg talte med Djævlen, som virkede sympatisk, men sært opgivende idet han sagde: "Dette sted kunne være ligeså godt som himlen, hvis det ikke var for de mennesker der valgte at komme her".

I himlen var individerne temmelig udviskede. Kun når man fokuserede kunne man skelne individuelle personligheder. Det var min fornemmelse at jeg hørte til en bestemt gruppe som jeg blev draget imod. Det var som at være hjemme igen og tage en tung frakke af som egentlig var ubehagelig. Det var fristende at slippe min egen person og blive der. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg havde en fornemmelse af at det var for tidligt og det ligesom ville "være snyd" hvis jeg ikke tog tilbage igen.

Livets mening

Jeg har kendt livets mening siden jeg var ganske ung.
Gud fortalte mig den.

Det er en åbenbaring, men alle kender den.

To slags mennesker

Der er to slags mennesker; dem der opdeler verden i to slags mennesker og dem der ikke gør.

No, but seriously folks...

Der er to slags mennesker; dem der bevæger verden omkring sig og dem der bliver bevæget.
Det passer ikke, der er een slags mennesker; dem der gerne vil høre til den første katagori.

... Der er 10 slags mennesker; Dem der fatter det binære talsystem og dem der fanme ikke gør

Hvornår ved man det?

Hvornår ved man at NU er grænsen nået?
Hvornår ved man at NU går den ikke længere med den der tyske besættelsesmagt og begynder at lave sabotage?
Hvornår ved man at NU kan man ikke længere forsvare ikke at gøre noget bare fordi det er ulovligt.
Hvornår fatter man at den der med at det onde kun består så længe de gode lader stå til også gælder os lige her og nu?
Hvornår opdager man at man ikke har nogen tillid til det bestående system og der det er på vej hen og at det er op til en SELV at ændre på det?
Hvornår tænker man at demonstrationens sutteklud ikke er nok til at dulme samvittigheden?

Hvornår har man fået NOK? Hvornår har man fået NOK?

Gad vide nøjagtigt hvornår det er man opdager at det er ens PLIGT at slå tyrannen ihjel!

Sværddans

Endelig er jeg kommet igang med at dyrke noget våbenkamp igen. Sammen med nogen gutter fra Horsens er vi ved at puste liv i "Horsens Middelalder Kampskole". 1 1/2 hånds sværd (engelsk: long sword), spyd og daggert. Det gør godt.

Skulle man lægge an til Horsens Middelalder Skole her ved Verdens ende?

Arbejdende værksteder, kampskole, refugium...

Velkommen

Velkommen til Dagbøger fra Verdens Ende. Min første blog.
Inspireret af min bror Jenz ' meget interessante blog, vil jeg her aflæsse tanker og kommentarer når jeg får lyst.

Så må vi se hvad det udvikler sig til.